Dine videoer – til velkomst og til præsentation af enkelte produkter
En smartphone, en smule forberedelse og et godt belyst sted til at filme – mere behøver du ikke for at lave en professionel video.
Til konceptet af videoen er det nok bare at notere et par stikpunkter. Grib det helt spontant an, og tal frit. Det er alfa og omega i en video, fordi du så ganske automatisk virker mere naturlig og autentisk.
For indholdet i din video er det meget vigtigt, at du gør dig klar, hvem videoen er til. Definer din målgruppe, og sæt dig i tilskuernes sted. Hvorfor skal de se denne video? Hvilke informationer er relevante for dem? Hvad skal de få ud af at se videoen? Og vær hele tiden opmærksom på, at din video ikke bliver for lang.
Vigtigt for din video er også optagelsesstedet: Lys, lyd og baggrundsstøj – der er meget at tage hensyn til ved valg af optagelsesstedet. Ryd op på optagelsesstedet og dekorer evt. med ENERGETIX design og/eller arranger et smykkebord. Sørg for tilstrækkeligt lys i rummet.
Rystede optagelser virker ikke ligefrem professionelt. Hvis du ikke har noget stativ, kan du læne din smartphone op ad et eller andet eller klemme den fast mellem noget. Det vigtigste er, at der er det med på billedet, som der skal være.
Din smartphone er klar (uden at ryste)? Belysningsforholdene er gode? Billedudsnittet er fint, og du er ikke for tæt på og heller ikke for langt fra kameraet? Sæt eller stil dig foran kameraet, og få din »assistent« til at tjekke, om billedudsnittet er i orden. Vær opmærksom på følgende ting, når du filmer:
- Undlad at zoome og panorere
- Lad være med at vælge ekstreme perspektiver
- Film i øjenhøjde
- Aktiver autofokus
- Benyt kameraet på din smartphone
Og nu: God fornøjelse og held og lykke med dine videoer!